logo_top_igaweb(1).gif
Forside
GAU-Basis
GAU-Diplom
OPU
K&L
SUPU
GDU
Om IGA
Nyheder

Indsigt i grupper

1-årigt personligt udviklingsforløb januar 2012 – december 2012

 

- På arbejde under overfladen i gruppen.

 

Uddannelsen giver dig mulighed for en dybere forståelse af både kreative og destruktive processer i grupper. Det kan på den ene side vise sig som fællesskabsfølelse, nye ideer og spændende arbejdsresultater. På den anden side kan man opleve mobning, klikkedannelser, syndebukmentalitet og magtkampe, som hindrer en optimal løsning af den fælles opgave.

På uddannelsen får du mulighed for både teoretisk og oplevelsesbaseret at lære om forskellige processer, der udspiller sig i grupper. Det giver en øget forståelse af individets andel og gruppens rolle i disse processer. Du får indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige ressourcer i arbejdet med og i grupper. Du får færdigheder til at analysere processer i grupper og redskaber til at intervenere i gruppeprocesser.
Uddannelsen sigter mod at udvikle den enkeltes kapacitet til at arbejde med grupper, der er under udvikling, i forandring, eller er præget af stilstand eller konflikter.

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til personer med en videregående uddannelse, som i det daglige arbejder med og i grupper. Det kan f.eks. dreje sig om lærere og andre uddannelsesansvarlige, pædagoger og socialarbejdere, læger, sygeplejersker, ansatte indenfor kriminalforsorgen og ansatte ved folkekirken, politiet og forsvaret. Der forudsættes mindst to års erhvervsarbejde.

Tidligere deltagere er blandt andet kommet fra hospitaler, folkeskoler og pædagogiske arbejdspladser, Københavns Universitet, kommunale institutioner, ministerier, Kriminalforsorgen, politiet, faglige organisationer og Koefoeds skole.

 

Teoretisk grundlag

Den gruppedynamiske uddannelses teoretiske grundlag er primært baseret på:


• Gruppeanalysen, som er en psykoanalytisk orienteret
gruppeterapeutisk metode


• Socialpsykologien: dvs. samspillet mellem indre og ydre processer, gruppers adfærd og personers adfærd i grupper


• Psykodynamisk systemteori og systemiske traditioner. I uddannelsesforløbet lægges der vægt på at arbejde med både de bevidste og ubevidste, de rationelle og irrationelle psykologiske kræfter, der er i spil i grupper.

Få nyheder på email

Tast email og send
IGA arrangerer i samarbejde med FPAP temadagen: Søskende i selvet, i familier, i grupper og i organisationer
Mandag den 16. april 2012 kl. 9 - 16, I Fælleshuset, Høffdingsvej 22, 3.sal 2500 Valby
Læs mere